Vedligeholdelse af måtter
Med denne fremgangsmetode kan du nemt og effektivt vedligeholde dine måtter — du formindsker dermed dit Co2 aftryk og sparer hurtigt de løbende service udgifter hjem som traditionelle lejeaftaler har.
Alm. støvsugning
Ved alm. støvsugning får vi snavs og smuds op fra måttens fibre.
Daglig støvsugning anbefales for en indbydende entré og for at vedligeholde en effektiv måtte.
Luft / Vand
En effektiv måde at slippe det meste af snavset fra måtten, er ved at vende den om (gerne udendørs). Har du et stativ, hvor måtten kan hænges på, er det nemmere at frigøre resterende sand og jord med en tæppebanker.
Spul herefter måtten med vand (f.eks. med en haveslange) og brug samtidigt en kost (gadekost el. lign.) til at fjerne fastgroet snavs — anvend bløde strøg for at skåne fibrene.
Lad måtten lufttørre og/eller brug en vådstøvsuger til at suge resterende vand op.
OBS. brug ikke en højtryksrenser da dette forudsager en beskadelse af måtten og fibrene.
Tæpperensning
I langt de fleste tilfælde er overstående tilstrækkeligt, men med en tæpperensning kan vi endvidere opnå en dybdegående rens, hvilket kan oplive en måtte efter perioder med ekstra dårligt vejr.
Vi anbefaler, at man anvender special sæbe egnet til tekstil i mindre mængder (gerne Svanemærket).
Ekstra pleje
En måtte har typisk en synlig gummi kant som opsamler snavs og kan blive beskidt. Ønskes en flot ramme om måtten, kan man med fordel vaske kanten med en børste samt lidt vand/sæbe.
For en sidste finish, er det også en mulighed, at tilføje en plejende glans behandling til gummiet — men dette er ikke en nødvendighed.